Hvor er vi

Hvor

Pedersvænge ligger i et roligt villakvarter i Køge by, cirka 10 minutters gang fra hjertet af Køge, lokalområdet byder på dagligvarebutikker, tøj og sko - butikker, apotek, pengeinstitutter, restauranter og cafeer, biograf og out-lets.

Køge har alt hvad du skal bruge, og der er gode muligheder for en tur i den lokale park, skov eller strand. Der er 5-10 minutters gang til Køge Station med S-tog, regionaltog og buslinjer.

Fysiske rammer

Pedersvænge er indrettet i det tidligere Køge Sygehus, som i 1990 blev ombygget til boliger. Botilbuddet består af tre etager (enheder) med i alt 35 boliger.

Hver bolig består af et opholdsrum og eget bad/toilet. Størrelsen af boligerne varierer fra 22 m2 til 30 m2.

I enhederne er der fælles dagligstue med tv og køkken med spiseplads samt vaskemaskine og tørretumbler.

I forlængelse af botilbuddet er der et fællesrum til hobbyprægede aktiviteter, som bemandes af 2 medarbejdere indenfor åbningstid.